August 2010: Debut album på vej...

Bandet arbejder fortiden på det længe ventede debutalbum. Over det sidste halve år har bandet indspillet 11 numre. Der venter et musikalsk varieret produkt med 10 selvkomponerede numre, samt en helt unik overraskelse i form af et hidtil ukendt og uudgivet nummer med kult-ikonet J.J. Cale, fra dennes guldperiode i de tidlige 70'ere. Endvidere indeholder pladen et hyldest nummer til danske Peter Thorup. Pladen skulle gerne være på gåden iløbet af efteråret, så tilmeld dig vores nyhedsbrev, kik forbi hjemmesiden jævnligt eller hold øje på Myspace og Facebook.

Hvis du ikke kan vente til pladen udkommer har vi koncerter over det meste af landet, så tjek hvornår vi nærmer os dit nærområde og kik forbi!









17/9 2009: THE BLUES OVERDRIVE [EP09] ER UDE NU!

The Blues Overdrive har valgt at fejre den nyligt afsluttede sommer ved at indspille en lille frisk sommer EP med tre originale kompositioner. Numrene spænder fra beskidt blues rock til sumpet Swamp. Med ‘[EP09]’ er der lagt i kakkelovnen til det længe ventede debut album, som kommer på gaden i starten af 2010. 'Stayin Out Late at Night’ er et lige-ud-af landevejen blues nummer - en uformel hyldest til en af dansk blues grand old men Troels Jensen. På ‘Out In the Country’ høres tydelige inspirationer fra både delta og swamp bluesen. Den sidste skæring ‘Done Tryin’ er en melankolsk fortælling om mislykkket kærlighed.

The Blues Overdrive repræsenterer en moderne og nytænkende blues iblandet de mere traditionelle roots ingredienser.

‘TBO’ vandt i 2003 fortjent den prestigefyldte jubilæums konkurrence på det legendariske københavnske bluesmekka,

Mojo Blues Bar. Lovprisningerne ville ingen ende tage, og medierne brugte flotte ord som: ”Det nye stjerneskud på den danske bluesscene” og ”Et af landets bedste og mest lovende bluesbands”. Bandet har siden optrådt over det meste af landet bl.a. Skanderborg Festivalen 2008 og Cph Jazz Festival 2009 og Cph Blues Festival 2009. I 2004 medvirkede bandet endvidere på kompilationsalbummet ‘Copenhagen Blues Sessions - Vol. 2’ med nummeret ‘Feelin’ Kind of Blue’.

[EP09] kan downloades GRATIS her på siden (klik på coveret ovenfor). Eller kan aflyttes på www.myspace.com/thebluesoverdrive





13/3 2009: TBO INDSPILLER NYE SANGE

De seneste måneder har The Blues Overdrive været i studiet og indspille nye numre til en kommende plade. Alle numrene er originale kompositioner skrevet af Martin Olsen & bandet og det forventes at den ny plade rammer gaderne i slutningen af 2009/begyndelsen af 2010. Optagelserne foregår i Prefade Studio hos Ulf Taube hvor der inden længe skal færdig mixes.

Senere på året genoptages processen med flere indspilninger og der vil løbende blive opdateret her på siden samt på vores sekundære sider (Myspace og Facebook). Det forventes at der vil blive mulighed for at få en smuglytter på tre af numrene - Stayin Out Late at Night, Out In The Country og Done Tryin' på www.myspace.com/thebluesoverdrive i løbet af April '09.




3/10 2008: UPDATE!

Nye datoer er på vej i kalenderen - og i løbet af efteråret indspilles nye numre til en kommende debut plade. Desuden kan vi fortælle at vi havde et par RIGTIG fede jobs i Jylland i August og regner med at være tilbage i det jyske igen senere på året/tidligt næste år.
I den nyligt overståede Copenhagen Blues Festival har forsanger Martin Olsen deltaget som "complier/producer" af kompilations cd'en "The Copenhagen Blues Sessions- vol.4 Blues From Denmark 2008" - som igen har dokumenteret den danske bluesscene netop nu. Tjek evt mere derom på foreningen hjemmeside www.copenhagenbluesfestival.dk The Blues Overdrive deltog selv i serien på cd'en "The Blues Bands" fra 2004 med nummeret "Feelin' Kind of Blue"



22/2 2008: NY BASSIST!

Vi er hermed i den fantastiske situation at vi kan byde velkommen til vores nye bassist Thomas Birck. Thomas har spillet i mange sammenhænge igennem årene og er er fed bassist med et fedt laidback groove. Oplev ham på de kommende koncerter i løbet af året.

TJEK kalenderen da der er flere datoer på vej...



6/3 2007: THE BLUES OVERDRIVE SPILLER LIVE PÅSKELØRDAG

Bandet spiller en af deres sjældne koncerter på den gamle hjemmebane i Nykøbing Falster, Kobberkedlen. Vores kære ven og tidligere ejer af stedet Anders Pihl, gik desværre bort tidligere på året og det bliver vores første arrangement for den nye ejer Michael Knak. Arrangementet foregår Påskelørdag, 7. April 2007 kl 22.
Se billeder og meget mere på: www.kobberkedlen.dk




THE BLUES OVERDRIVE PÅ MYSPACE.COM

Nu findes vi sørme også på internet community'et www.myspace.com! Her er siden: www.myspace.com/thebluesoverdrive - der er lyd på og måske kommer der endda også video på et tidspunkt :-)



COPENHAGEN BLUES SESSION VOL.3 - BLUES FROM DENMARK

Forsanger Martin Olsen er i sin rolle som bestyrelsesmedlem i Copenhagen Blues Festival med til at præsentere årets festivalprogram. Årets højdepunkter bliver koncerterne med de texanske blueslegender The Fabulous Thunderbirds samt en intim koncert med den anmelderroste delta/swamp guitarist Corey Harris, hele programmet kan ses HER! Desuden er han medproducer på den danske blues-kompilation "Copenhagen Blues Session vol.3 - Blues From Denmark", hvor en lang række af landets dygtigeste bluesartister er repræsenteret. The Blues Overdrive medvirkede på den 2. cd i serien "Copenhagen Blues Sessions vol.2 - The Blues Bands".



21.9. 2004: COPENHAGEN BLUES SESSION VOL. 3 - THE BLUES BANDS

Når årets Copenhagen Blues Festival løber af stablen fra Onsdag den 29. September udgiver foreningen samtidig deres 2. cd i serien "Copenhagen Blues Sessions". På årets udgivelse har man valgt at fokusere på nogle af de bedste danske blues bands. Således titlen "Copenhagen Blues Sessions vol. 2 - The Blues Bands". Vi er stolte over at kunne oplyse, at vi medvirker på cden med det hidtil uudgivne nummer "Feelin' Kind Of Blue", indspillet i August 2004. Cden består af et flot line-up af nogen af de største danske blues navne, bla. The Blue Junction, Troels Jensen & The Healers, Kenn Lending Blues Band, SP/Just/Frost, Peter Thorup m.fl. Cden består både af et udvalg af tidligere udgivne numre samt en del som hidtil ikke har være udsendt. "Copenhagen Blues Sessions vol. 2 - The Blues Bands" skal desuden repræsentere den danske blues scene på den store pladebranche messe MIDEM i Cannes, Frankrig i Januar 2005.

Køb dit eksemplar i dag på www.cdskiven.dk eller på www.cdjazz.dk



21. Juli 2004- "Funky Blues Alive" spillet i radioen i flere lande!

Det sker af og til, at vores lille band bli'r kontaktet af radio dj's fra både indland og udland med forespørgsel på vores live-demo-plade "Funky Blues Alive" -dette har indtil videre medført, at vores musik har været i rotation i flere blues relaterede radio programmer rundt omkring i verden. Bla. på den Montreal (Canada) baserede radio kanal CKIA-FM i Michel Rochette's program 10.000 Blues, har pladen været afspillet. Endvidere har vi fået airplay i "Goodtime Blues" på FMFenix i Buenos Aires i Argentina samt i "Radio Blues" på Radio Coteaux i Toulouse i Frankrig. Foruden disse airplays har Martin Olsens Blues Overdrive også været spillet i "Jazz & Blues Tour" i Holland, samt på lettisk radio tilbage i 2002 i forbindelse med vores koncert ved Liepaja Festivallen. Foruden div. radio optrædener i dansk radio i forbindelse med vores sejr ved Mojo's Jubilæums konkurrence sidste år.